Controller til økonomiafdelingen

A. Enggaard-koncernen er en af Danmarks største entreprenører, by- og ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer. En familievirksomhed gennem tre generationer, som fokuserer entydigt på ansvarlighed.


A. Enggaard-koncernen søger en controller til økonomiafdelingen i Aalborg. Entreprenør- og udviklingsaktiviteten samt ejendomsporteføljen er de seneste år vokset støt, og særligt ejendomsporteføljen forventes at stige væsentligt de kommende år.


Som controller får du et alsidigt job med mange forskelligartede opgaver forankret omkring økonomifunktionen i bred forstand, herunder:


  • Ansvar for økonomifunktionen en række mindre selskaber og projekter
  • Assistere med en række opgaver i større selskaber
  • Regnskabsudarbejdelse i samarbejde med selskabets revisor
  • Løbende opfølgning i selskaber
  • Perioderegnskaber, budgetter og specifikationer
  • Kontakt til samarbejdspartnere, med-investorer mv.
  • Ad hoc-analyser

Vi tilbyder et ansvarsfuldt job med afvekslende opgaver og med mulighed for selv at påvirke indholdet og dagligdagen. Du vil indgå i et godt og velfungerende team i en stærk økonomiafdeling.


Kvalifikationer

Vi forestiller os at du har en revisionsmæssig baggrund – gerne suppleret med HD, CMA eller lignende.


Vi forventer, at du som person er flittig, omhyggelig, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør. Vi forventer desuden, at du er indstillet på at arbejde i en koncern, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal samtidig være en dygtig holdspiller, som formår at samarbejde med dine kolleger. Du må være indstillet på i travle perioder at yde en ekstra indsats.


Langsigtede løsninger og relationer

A. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste, på den lange bane, altid prioriteres højest. Her stortrives medarbejdere, der er glade for at påtage sig ansvar i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet.


I A. Enggaard A/S er der en rigtig stærk kultur med stort fokus på gode sociale relationer og arrangementer.


Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte CFO Anders Mejlholm Larsen, +45 61627190. 


Ansøgning inkl. CV sendes til: [email protected] 

Ansøgningsfrist: senest den 20. september 2021.


Vi glæder os til at høre fra dig.