Ejendomskoordinator/projektleder

A. Enggaard koncernen er en af Danmarks største entreprenører, ejendomsudviklere og ejendomsinvestorer. En familievirksomhed gennem tre generationer, som fokuserer entydigt på ansvarlighed. Vi søger nu en ejendomskoordinator/projektleder til vores kontor i enten Aalborg eller Århus.


Vi søger en ejendomskoordinator/projektleder til vores portefølje af pt. ca. 2000 udlejningsboliger. Dette antal er de seneste år vokset støt og stiger væsentligt de kommende år. Udlejningsboligerne er lige nu primært placeret i Aalborg og Århus, men inden for en kortere årrække vil også Odense og Storkøbenhavn komme på kortet.


Som ejendomskoordinator/projektleder får du et alsidigt job med mange forskelligartede opgaver forankret omkring boligdrift i bred forstand, herunder:

  • Udarbejdelse og implementering af boligdriftsprocesser, f.eks. for bygningsvedligehold og energitiltag
  • Planlægge og gennemføre større vedligeholdelsesopgaver
  • Forestå og koordinere boligdriftssidens bidrag i overdragelsesforretninger, 1 og 5 års eftersyn
  • Medvirke til udvikling og drift af IT-systemer til boligdrift
  • Undervisning af viceværter
  • Bestyrelsesarbejde i ejer- og grundejerforeninger


Interesse og erfaring fra ejendomsdrift

Du har formentlig en byggeteknisk uddannelsesbaggrund eller i hvert fald erfaring og har praktisk kendskab til projektledelse, men vi prioriterer den rette personlighed højere end specifikke faglige kompetencer.

Arbejdsopgaverne kræver, at du trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar. Du er uformel og forstår at få mest muligt ud af pengene. Og tør sige din mening.


Vi forventer, at du som person er systematisk, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør. Vi forventer desuden, at du er indstillet på at arbejde i en koncern, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen. Du skal samtidig være en dygtig holdspiller, som formår at samarbejde med dine kolleger.


Langsigtede løsninger og relationer

A. Enggaard A/S er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste, på den lange bane, altid prioriteres højest. Vi er et hold, der er glade for at påtage sig ansvar i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en flad struktur med højt til loftet. Hertil er der mange udfoldelsesmuligheder, og det er sjældent, at to dage er ens.


Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Peter Gregersen, +45 25302532, mail: [email protected], hvortil ansøgning incl. CV også sendes.


Ansøgningsfrist: Senest den 30. november 2021.


Vi glæder os til at høre fra dig.