En helt særlig kultur

Aalborg, den 02. maj 2018

Henrik Jessen har været hos A. Enggaard i 27 år og er i øjeblikket en del af beton-sjakket på Østre Havn i Aalborg. A. Enggaard er en familievirksomhed gennem tre generationer, og Henrik Jessen har qua sine mange år i firmaet arbejdet for alle tre generationer, nemlig Asger Enggaard (senior), Jørgen Enggaard og Asger Enggaard (junior).

- Det er en helt særlig kultur, der præger A. Enggaard. Den enkelte medarbejder har stor frihed til at planlægge sit arbejde, og frihed under ansvar er generelt et nøgleord, forklarer Henrik Jessen.

Han siger supplerende, at byggesektoren er noget helt særligt, fordi man arbejder i sjak, og fordi den enkelte medarbejder i princippet kun er sikret ansættelse til den igangværende opgave er fuldført. Men sådan er det ikke hos A. Enggaard:

- Vi har tradition for så vidt muligt at holde på medarbejderne. Når et projekt er fuldført, flyttes kollegerne rundt til andre byggerier, og får lov at beholde deres stilling – også mellem projekter, så de ikke skal opsiges. Det medfører en høj loyalitet, og at man så vidt muligt bliver. Her bliver man behandlet ordentligt, fortsætter Henrik Jessen.

Som beton’er hos A. Enggaard gennem 27 år har Henrik været involveret i en lang række byggeprojekter. Han fortæller, at det har været en spændende rejse, og at han særligt de seneste år har oplevet, at byggerierne bliver større og højere. Det skyldes dels den generelle udvikling og dels også, at A. Enggaard i dag har større og større projekter.

Han husker særligt renoveringsprojektet mellem broerne, hvor en silo blev omdannet til et moderne kontorhus, som i dag huser Arbejdsformidlingen i Aalborg. Derudover tæller Musikhuskvarteret blandt de mere spændende projekter, som Henrik har været beton’er på.

Henrik deltager med ledsager til A. Enggaards 75 års jubilæumsfest på Spritfabrikken i Aalborg den 4. maj 2018.

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed

PKA og A. Enggaard vil fremme CO2-reducerede byggematerialer via en række testbyggerier

Nyhed: 05. marts 2024

Pensionsselskabet PKA og entreprenørvirksomheden A. Enggaard vil via deres fælle…

Se nyhed