Ejendomsinspektør søges

Arbejdsopgaver:
• Sædvanlige viceværtopgaver.
• Tilsyn, oprydning og udbedringer i ejendommene.
• Håndtering og styring af mindre ombygninger.
• Koordinering af håndværkere og servicefolk
• Opsætte og bibeholde struktur på driftsopgaver
• Tests og justering af ventilationsanlæg, ABA-anlæg mv.
• Tilkaldevagt
• Ad hoc opgaver

Kvalifikationer:
Du har relevant uddannelse og erfaring med udførelse af nævnte opgaver. Som person er du flittig, omhyggelig, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør, og du er indstillet på at arbejde i en virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt. Du skal kunne trives med forskellige opgaver og formå at prioritere din opgaver i samarbejde med dine kolleger. Du må være indstillet på i travle perioder at yde en ekstra indsats.

Du skal være samarbejdsvillig og imødekommende overfor vores lejere. Desuden skal du kunne agere selvstændigt med frihed under ansvar og være i stand til at træffe de rigtige beslutninger for optimering af den daglige drift.

Erhvervserfaring:
Har man erfaring som formand eller anden styring af håndværkere eller erfaring med servicering af ejendomme, så er det et plus. Det er et krav, at man har et fornuftigt kendskab til IT. Vigtigst af alt skal du besidde den rette ånd og indstilling som en god og loyal kollega.

Vi tilbyder:
• Et job med afvekslende opgaver
• Et job med høj grad af selvstændighed
• Et godt arbejdsklima
• Løn i overensstemmelse med din kvalifikationer.

Spørgsmål:
Eventuelle spørgsmål til jobbet besvares ved henvendelse til Jacob Futterup Sørensen på tlf. 61638399. Om øvrige oplysninger henviser vi til hjemmesiden www.enggaard.dk.

Tidsfrist:
Ansøgning sendes pr. e-mail til jacob.s@enggaard.dk eller almindelig post til: A. Enggaard A/S, Ceresbyen 64, 8000 Aarhus C, mrk. ”Ejendomsinspektør”