Karakterfuld udlejningsejendom udført i Energiklasse 2015 i mursten med mange fine detaljer både i facaden og i indretningen. Man får gode lysforhold med adgang til spændende opholdsarealer og med et privat gårdhavemiljø, der er anlagt sådan, at der er mulighed for sollys dagen igennem samt aftensol i sommerhalvåret.
Bygningerne tager sit arkitektoniske afsæt i murværk tilført partier udført i træ, en kombination der giver et attraktivt boligmiljø. Der er samtidig stor fokus på, at byggeriet har optimale drifts- og vedligeholdelsesforhold.
Det unikke gårdrum skaber rammen for trivsel og et socialt miljø.
Projektet skaber et ungt boligmiljø, som netop tager afsæt i en boligtype, der er udviklet til at rumme 2 eller 3 studerende eller unge, som deler en lejlighed samtidig med at boligerne også er attraktive for den unge familie.
Ceres Corner indeholder 131 boliger - 2-3 værelseslejligheder.