NEW AARCH bliver den første nybyggede arkitektskole i Danmark og skal danne rammerne for livet i og omkring Arkitektskolen Aarhus. Det bliver et essentielt sted for fremtidens arkitektur. Processen og samarbejdet omkring tilblivelsen af byggeriet er derfor baseret på en tanke om at invitere til dialog, inddrage relevante kompetencer på rette tid, og i fællesskab finde vejen til at opnå det bedst mulige projekt inden for rammerne af økonomi, kvalitet og tid.