Nørre Havnegade, Sønderborg

Kongebrohuset består af otte eksklusive boliger i varierende størrelse med den mest vidunderlige udsigt til vandet centralt i Sønderborg. Boligerne er i størrelse 86-248 m2, alle med store altaner mod Alssund. De fire penthouse-lejligheder har også tagterrasse med eget væksthus, udekøkken og spa.


Den gamle bydel med dens særlige stemning og stolte fortid ligger inden for gåafstand til Kongebrohuset. Restauranter af højeste kvalitet fndes blandt andet i nabobygningen, det nye Steigenberger Alsik Hotel & Spa, som Enggaard A/S også har opført. 


Naturen fnder du i rigt mål på gåture langs vandet ud mod Sønderborg Slot forbi strandpromenaden og bystranden og helt ud til Sønderskoven. Eller til den modsatte side, ud over Kær Halvø, som er et rekreativt område med smukke natur-vandrestier. Placeringen ved den gamle kongebro, hvor Kongeskibet Danmark lagde til i tiden efter Anden Verdenskrig, gør stedet helt særligt. Broen er væk, men navnet og stemningen laver stadig ringe i vandet.

Moderne boliger med fantastisk dagslys og enestående udsigt og lige i hjertet af Sønderborg

Siden den verdensberømte canadiske arkitekt Frank Gehry præsenterede sin masterplan for at forvandle Sønderborgs udfasede industrihavn til Byens Havn, har området undergået en stor

forandring. Ideen var at skabe liv for mennesker med bolig, erhverv, hotel, kultur og uddannelse. Nu ligger de første markante beviser for planens originalitet klar i form af Videnshuset,

Steigenberger Alsik Hotel & Spa, koncerthal og universitet på Alsion, multikulturhuset, havnepromenaden mm. inden for rækkevidde.


Byggeår
2020-2021
Ingeniør
Rambøll
Bygherre
BMC AE A/S
Arkitekt
C.F Møller
Beliggenhed
Sønderborg
Størrelse
4060 m2 samt kælder på 450 m2