Sundhedshus, Vejle

Byggeriet er disponeret som et meget fleksibelt og dynamisk hus, der hurtigt og smidigt kan tilpasse sig ændringer i brugernes behov.

Bygningen rummer mange forskelligartede rum, herunder træningssale, tandklinikker, behandlerrum, sundhedsadministration, psykiatri, kantine- og mødefaciliteter, et stort auditorium, bibliotek, Center for Undervisningsmidler, CareLab, samt diverse administrationsområder.

Interiøret er lyst, åbent og imødekommende og understøtter med enkle greb husets forskellige funktioner. Der anvendes bl.a. træelementer som f.eks. en stor skulpturel trappe i atriet, der binder huset sammen, og som integrerer både behagelige siddetrin og en funktionel gangzone.

Bygningen rejser sig med sine op til seks etager som en imødekommende portal til området, og består af 2 sammenhængende bygningsvolumener, der i en 8-tals figur skaber en vekselvirkning mellem offentlige, fælles arealer og lejemål indrettet til hver lejers specifikke behov. Huset har et auditorium med plads til 300 tilhørere.

Sundhedshuset er opført efter de skrappe energibestemmelser for lavenergiklasse 2015, og det har godt 700 m² solceller, som skal producere 100.000 kWh om året. Bygningen er LEED-certificeret 2016, niveau GOLD. Der er desuden etableret cykelskure med opladere til elcykler.

Byggeår
2012 - 2014

Bygherre
PKA A/S

Beliggenhed
Vestre Engvej 51,
7100 Vejle

Ingeniør
COWI A/S

Arkitekt
Arkitema Architects

Størrelse
21.100 m² inkl. kælder