Erfarne byudviklere til A. Enggaard i København og Aarhus søges

Brænder du for at udvikle bæredygtige byer med byliv og fællesskab? Vil du være med til at udvikle strategier og planer for nye byområder i Danmark? Har du lyst til at være en del af et tværfagligt bystrategi-team i en af Danmarks største entreprenør- og byudviklingsvirksomheder? Så er det måske dig, vi søger.


A. Enggaard er involveret i store byudviklingsprojekter i hele landet, bl.a. Stigsborgs Havnefront i Aalborg, Slagteribyen og Inderhavnen i Odense, omdannelsen af Vridsløselille Fængsel i Albertslund, revitaliseringen af Gellerup og udviklingen af Sydhavnen i Århus. Vi udvikler byområder, vi også ejer og drifter på den lange bane, og ambitionen er sammen med kommuner, borgere, samarbejdspartnere og rådgivere at udvikle bydele, vi er stolte af og som er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.


Vi har i vores nuværende byudviklingsprojekter høstet gode erfaringer med strategisk og helhedsorienteret byudvikling og målrettet udvikling af byliv og fællesskaber. For at styrke dette arbejde i både nuværende og fremtidige byudviklingsområder søger vi nu to erfarne strategiske byudviklere.


Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund som eksempelvis byplanlægger, arkitekt, projektudvikler, udviklingskonsulent eller strategisk rådgiver, og at du har minimum 10 års erfaring fra fx en kommunal forvaltning, arkitekt- eller rådgivningsvirksomhed, boligorganisation, fond, udviklingsselskab, interesseorganisation eller lignende. Vi forventer, at du har solid faglig viden om bæredygtig byudvikling og bystrategi, at du har erfaring med planprocesser og borgerinddragelse, er strategisk tænkende, fagligt ambitiøs og nysgerrig, og at du har interesse for de kommercielle aspekter af byudvikling og byggeri.


Arbejdsopgaverne kræver, at du har et stort drive, er resultatorienteret, god til at samarbejde, hurtigt kan omsætte ideer til handling og trives med en høj grad af selvstændighed og ansvar. Vi forventer, at du som person er udadvendt, ansvarsbevidst, fleksibel og har et godt humør. Vi forventer desuden, at du er indstillet på at arbejde i en virksomhed, hvor tingene til tider går stærkt, og hvor forandring er en del af hverdagen.


Alt efter ansøgernes profil og bosted er der mulighed for at have primært arbejdssted på vores nye kontor i BLOXHUB i København eller vores kontor i Ceres Byen i Aarhus. Der må forventes opgaver i hele landet og tæt samarbejde med kolleger i både Aalborg, Aarhus, Odense, Fredericia og København.


A. Enggaard er en familieejet virksomhed, hvor fokus ligger på langsigtede løsninger og relationer, og hvor virksomhedens bedste på den lange bane altid prioriteres højest. Her stortrives medarbejdere, der er glade for at påtage sig ansvar i et åbent og uformelt arbejdsmiljø med snusfornuft, arbejdsomhed og holdånd i højsædet. Organisationen er levende og har en usædvanlig flad struktur med højt til loftet.


Kontakt byudviklingschef i A. Enggaard Katinka Hauxner, hvis du har spørgsmål til stillingen: Mobil 26 84 50 35 eller [email protected] Løn og ansættelse vil ske efter kvalifikationer. Ansøgningen sendes snarest muligt og senest fredag den 21. maj 2021 til [email protected] mærket ”Byudvikler”.


Læs mere om A. Enggaard på www.enggaard.dk.