A. Enggaard etablerer nyt fællesskab på Østre Havn

Aalborg, den xx. april 2018

Mandag den 30. april åbner et nyt studierum på Østre Havn i Aalborg. Studierummet skal skabe liv i området under byggeperioden og vise potentialet for den nye bydel.

De tidligere industriområder omkring Østre Havnebassin omdannes i disse år til en ny bydel med ungdomsboliger, ejerboliger, vidensvirksomheder, uddannelser og havneaktiviteter. Nu etablerer A. Enggaard så et nyt studierum på Østre Havn, der skal bidrage til skabe byliv i området allerede nu, hvor byggeriet stadig er i fuld gang. Studierummet åbner mandag den 30. april kl. 15 og vil fremover fungere som et socialt opholdssted for studerende og andre, der har sin daglige gang på Østre Havn.

- Målet med studierummet er, at kreative, vidensdygtige og innovative styrker kan samles et sted, hvor arbejds- og studiemiljøet er i højsædet. Vores ønske er, at studierummet skal være pulserende og livligt for derved at smitte af på resten af Østre Havn og vise potentialet for den nye bydel, lyder det fra direktør Asger Enggaard. 
Studierummet fordeler sig på 350 kvadratmeter og placerer sig på Stjernepladsen med Musikkens Hus og Nordkraft som nærmeste naboer.

En del af ny bylivsstrategi

Etableringen af Studierummet sker som et led i A. Enggaards vision om at udvikle bylivsinitiativer i de områder, hvor entreprenørvirksomheden opfører nye bydele. Derfor etablerede virksomheden tidligere på året en helt ny afdeling, der har ansvaret for at skabe liv og sammenhæng i de igangværende og fremtidige byudviklingsprojekter.

- Vi engagerer os i stigende grad i bydelsprojekter, og her er det vores ambition at skabe sammenhængende bydele med et rigt byliv. Det handler i stigende grad om at skabe områder, der er attraktive at bo i i mange år fremover, fortæller Asger Enggaard og fortsætter: 

- Studierummet er en del af vores ambition om, at der også skal være byliv i områderne allerede inden, at de nye bydele eller kvarterer står helt færdige. Der skal med andre ord også være aktiviteter og liv for de første, der flytter ind i et nyt område. 

Den nye afdeling har ligeledes været ansvarlig for iværksættelsen af andre bylivstiltag i forbindelse med byggeriet på Østre Havn, der også tidligere har rummet Platform 4, Byens Rum. Studierummet har desuden vakt stor interesse fra medsponsorerer, som har doneret møbler, lys og øvrigt interiør for at skabe de helt rette rammer for stedet. 

Åbningen sker ved en officiel indvielse af borgmester Thomas Kastrup Larsen mandag den 30. april kl. 15.00. Alle er velkomne og rummet vil fremover stå til rådighed alle hverdage fra 09-21.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Asger Enggaard
adm. direktør hos A. Enggaard A/S,
tlf. +45 98 38 18 88 og [email protected]

Hanne Kræn
bylivskoordinator hos Enggaard A/S,
tlf. +45 98 38 18 88 og [email protected]

Esben Lind
Presseservice: Publicity,
tlf. dir. +45 25 14 58 16 eller e-mail: [email protected]

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed