Første spadestik til sidste etape af Godsbanen Aalborg

Aalborg, den 20. september 2017

Den 20. september 2017 klokken 11.00 blev det første spadestik til færdiggørelsen af Godsbanen Aalborg taget. I løbet af de næste to år skal 247 udlejningsboliger samt et helt nyt hotel, Zleep Hotels med 126 værelser, opføres. Pensionsselskabet PKA og entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S er bygherrer på sidste etape af den store nye bydel i Aalborg.

De seneste år har Godsbanen Aalborg været under rivende udvikling med blandt andet opførslen af ungdomsboliger, en dagligvarebutik, uddannelsesinstitutioner og forskellige udendørsfaciliteter. Og byggeriet stopper ikke her. Som den sidste etape af hele Godsbane-projektet bliver nu 247 udlejningsboliger og et splinternyt hotel opført.

Den 20. september 2017 blev det første spadestik til byggeriet taget, og over de næste to år vil cirka 100 håndværkere være beskæftiget med færdiggørelsen af Godsbanen. Det glæder man sig over hos blandt andre pensionsselskabet PKA, som sammen med entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S er bygherre på projektet.

- Aalborg har gennemgået en meget spændende udvikling de seneste år, og vi er glade for at kunne sætte spaden i jorden til endnu et attraktivt projekt, siger ejendomschef, Nikolaj Stampe, og fortsætter:

- Godsbanen har en attraktiv placering centralt i byen med både busterminalen og banegården lige om hjørnet. Derudover er det et spændende område med et godt miks af uddannelsesinstitutioner, dagligvarehandel, lejeboliger mv. Dette kombineret med, at Aalborg er en by med stor tilflytning, positiv udvikling inden for erhvervsmulighederne og en stigende turismeinteresse fra andre lande, forventer vi en høj efterspørgsel på både hotelværelserne og lejeboligerne.

Nikolaj Stampe understreger desuden, at han glæder sig over endnu et samarbejde med A. Enggaard A/S, der skal stå for entreprisen af projektet og som pensionsselskabet i forvejen driver kontorhuse og flere hundrede boliger med.

Det er Zleep Hotels og stifteren Peter Haaber, som stammer fra Aalborg, der åbner det splinternye hotel. Hotelkæden Zleep har tidligere haft hotel i byen og vender nu tilbage efter 6 år. Både hotellet og udlejningsboligerne forventes færdiggjort i 2019.

Fakta om projektet:

  • Bygherre: PKAE (PKA og A. Enggaard)
  • Arkitekt: Friis & Moltke
  • Ingeniør: Sweco
  • Landinspektør: LE34
  • Landskabsarkitekt: WERK

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Nikolaj Stampe
Ejendomschef hos PKA
tlf.: +45 39 45 45 58, mail: [email protected]

Asger Enggaard
adm. direktør hos A. Enggaard A/S
tlf. +45 98 38 18 88 og [email protected]

Gitte Dons
Presseservice: Publicity
tlf: +45 28 30 29 86, mail: [email protected]

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed