Hyldest til stor, dansk digter forskønner byggepladshegn i Gellerup

En hyldest til den danske digter Inger Christensen pryder nu en række byggepladshegn i forbindelse med et privat boligudviklingsprojekt i Gellerup, hvor entreprenør og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard er i fuld gang med opførelsen af 78 nye lejeboliger, der forventes klar til indflytning i starten af 2023.

Udviklingen af Gellerup til en unik og mangfoldig bydel er i fuld gang i disse år. Det ses blandt andet på Inger Christensens Gade, hvor et ganske særligt byggepladshegn netop er skudt op.

For at give de forbigående noget andet at kigge på end byggemaskiner og skurvogne har A. Enggaard, der sammen med pensionskassen PKA står bag det konkrete boligudviklingsprojekt bag byggehegnet, udsmykket hegnet med en hyldest til en af det 20. århundredes allerstørste nordiske lyrikere. Nærmere bestemt selvsamme Inger Christensen, der har lagt navn til gaden, hvor byggeriet opføres.

Hyldesten er 25 meter lang og indeholder hele syv citater fra hendes tekster og digte samt en kort biografi. En udsmykning som giver både bilister, cyklister og forbigående forgængere mulighed for at nyde Inger Christensens malende ord.

- Vi vil gerne bidrage med noget visuelt til forbipasserende, mens vi bygger. Vi håber, at hyldesten skaber en forståelse for og en fejring af en af landets helt store digtere, så beboere og medarbejdere, der har sin daglige gang i området, kan få dybere kendskab til kvinden, der har lagt navn til gaden, fortæller byudvikler i A. Enggaard Henning Winther.

Den 25 meter lange byggehegnsudsmykning er kurateret af Helle Solvang og designet af Alexander Muchenberger. Udsmykningen er godkendt af forlaget Gyldendal og Inger Christensens arving.

Udvidelse af første private investering i hjertet Gellerupparken

Bag hegnet opføres 78 lejeboliger, der forventes at stå klar til foråret. Boligerne er en del af boligudviklingsprojektet Zebra House, der var den første private investering i hjertet af Gellerupparken. I 2019 flyttede de første nye indbyggere ind i første etape af projektet, der udgøres af 63 boliger og restauranter i gadeplan:

- Zebra House er kommet rigtig godt fra start med en stor interesse for boligerne og et velfungerende byliv på gadeplan. Projektet er altså et glimrende eksempel på de boligsøgendes tiltro til den igangværende udvikling af Gellerup, siger Henning Winther.

A. Enggaard har et stort engagement i Gellerup. Det gælder både socialt via forskellige beskæftigelse og iværksætteritiltag samt partnerskaber med Brabrand Boligforening, Aarhus Kommune og private aktører, der skal medvirke til at styrke områdets sociale profil, og ikke mindst via en række nye byudviklingsprojekter.

- Med kun fire kilometer fra Aarhus midtby har Gellerup en særdeles attraktiv beliggenhed, og bydelen har udviklet sig markant gennem de senere år som følge af Aarhus Kommune og Brabrand Boligforenings visionære udviklingsplan. Vi har stor tiltro til områdets potentiale, som vi meget gerne vil bidrage til realisere, siger Henning Winther.

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed