Mikrobryggeri slår dørene op i ikonisk fængsel

Det tidligere Vridsløselille Statsfængsel og den tilhørende grund skal over de kommende år udvikles fra lukket fængsel til en åben, levende og grøn bydel, og netop nu begynder et samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab at spire i de historiske bygninger under navnet Porten. Her har mikrobryggeriet Slowburn Brewing Co-op nu slået dørene op og vil fremover brygge og skænke specialøl til Portens gæster.

Selv om der fortsat vil gå nogle år, før de første beboere kan flytte ind i den kommende bydel Vridsløse, er der allerede begyndt at opstå liv i og omkring Vridsløselille Fængsels ikoniske bygninger. Det sker i regi af Porten, et nyt og levende samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab. En af de første virksomheder, der netop er rykket ind i Porten, er det arbejderejede mikrobryggeri, Slowburn Brewing Co-op.

I forlængelse af mikrobryggeriet i Porten vil Slowburn Brewing Co-op udvide med et såkaldt tap room, der på sigt kommer til at fungere som bar, tasting room og bottle shop, hvor der både vil være indendørs- og udendørsservering. Allerede fra foråret 2023 vil der være mulighed for at deltage i arrangementer med fokus på god øl, lækker mad og livemusik.

- Hos Slowburn Brewing Co-op er vi utroligt glade for at være flyttet ind i Porten. Hos Slowburn brænder vi for fællesskabet, og vi vil i Porten skabe et levende rum for mad, kunst, musik og lokalt virke med det gode øl i centrum i samspil med resten af Porten samt andre lokale aktører, siger medstifter af Slowburn Brewing Co-op Amalie Knage.

Renoveringen forud for åbningen af mikrobryggeriet er sket i et tæt samarbejde med A. Enggaard, der står bag udviklingen af den nye bydel Vridsløse sammen med PKA og Freja Ejendomme. Derfor glæder det også byudvikler Sofia Buus-Hansen fra A. Enggaard endelig at byde velkommen til Slowburn Brewing Co-op:

- Porten er et nyt, levende samlingspunkt for iværksætteri, kreativitet og fællesskab, hvor rammerne udgøres af det tidligere Vridsløselille Statsfængsels historiske bygninger. Livet i Porten vil blive skabt af Portens aktører, både hver for sig og i fællesskab, og derfor er vi meget glade for, at vi har fået Slowburn Brewing Co-op med på holdet. God kvalitetsøl er jo i sig selv en oplevelse, der er værd at kigge forbi Porten for, og samtidig vil Slowburn Brewing Co-op også spille en særlig rolle i forbindelse med events i Porten.

Porten vil løbende blive videreudviklet i tæt samarbejde med både eksisterende og nye aktører. Ifølge Sofia Buus-Hansen vil der foruden mikrobryggeriet også blive åbnet op for café, galleri, værksted, museum, folkehus, markedsdage, koncerter, pop up-restauranter og meget mere over tid.

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed