Nu løftes sløret for helt ny bydel i Skejby

Aarhus, torsdag den 11. januar 2018

Byrådet i Aarhus Kommune har netop sendt den nye bydel i Skejby i Aarhus Nord til borgerhøring. Bydelen kommer blandt andet til at indeholde 900 boliger, en børnehave, en dagligvarebutik og ikke mindst den populære idrætshal, som A. Enggaard A/S har valgt at bevare og investere i, så den bliver et stort aktiv for området.

Skejby i Aarhus Nord bliver i de kommende år hjemsted for en helt ny og spændende bydel. Det er på området med adressen Skejbyvej 1-29, hvor VIA University College lå inden flytningen til Ceres Byen. Bydelen kommer blandt andet til at rumme 900 boliger og en lang række aktivitetsfaciliteter, og generelt bliver der et stort fokus på åbenhed, bevægelse, sundhed og alsidighed.

Det er entreprenørvirksomheden A. Enggaard A/S, der sammen med pensionsselskabet PKA er bygherre på hovedparten af arealerne indenfor lokalplansområdet. Her skal der opføres en børnehave og 688 boliger i op til seks etager. 110 af boligerne bliver almene lejeboliger, som A. Enggaard A/S har indgået en frivillig aftale med boligforeningen Lejerbo omkring. De resterende boliger bliver en blanding af ejerlejligheder og lejelejligheder. Lokalplansområdet indeholder desuden mulighed for dagligvarebutik med butikstorv, aktivitetstorv samt attraktive grønne arealer, der kommer til gavn for blandt andre beboerne, den nye børnehave og lokale foreninger.

- Grunden ligger i forvejen i et attraktivt boligområde med både Skejby Centret, gode indkøbsmuligheder, et gymnasie og Mollerup Skov tæt på. Men vi vil gerne tilføre endnu flere faciliteter til kvarteret. Derfor planlægger vi blandt andet at etablere en multibane, et offentlig strøg og nyanlagte stier, som kommer alle aldre til gode, siger Jens Skinnebach fra A. Enggaard A/S og fortsætter:

- Samtidig integrerer vi almene boligselskaber i byudviklingen ved at reservere en del af boligerne til almene boliger og således sikre en bred beboersammensætning.

Derudover har A. Enggaard A/S valgt at bevare og renovere idrætshallen på grunden, da den bidrager til det fællesskab og miljø, som ønskes til området. Således bliver hallen en aktiv og dominerende del af området, og den beslutning glæder man sig over hos blandt andre Idrætshøjskolen Aarhus, der står for en stor del af aktiviteterne i hallen.

- Det er utroligt positivt, at A. Enggaard A/S tager et ansvar for byudviklingen ved at bevare hallen, og vi har i samarbejde fundet frem til en rigtig god løsning, hvor idrætshallen kan blive brugt som hidtil. I mange år har udviklingshæmmede haft stor glæde af hallen i dagtimerne, og det får de også i fremtiden, siger Idrætshøjskolens forstander Henrik Løvschall og fortsætter: -

Derudover fortsætter hallen med at skabe gode rammer for motionister både individuelt og i flok, da den lokale børnehave, foreninger og beboerne får mulighed for at gøre brug af den og det tilhørende fitnesscenter i eftermiddags- og aftentimerne.

Foråret 2018 er der lokalplansvedtagelse, hvorefter A. Enggaard A/S og PKA kan påbegynde byggeriet. De to parter forventer, at den nye bydel vil stå færdigbygget om cirka tre år.

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Jens Skinnebach
Projektchef, A. Enggaard A/S
tlf. +45 86 20 33 80, tlf. dir. 6161 0082 og [email protected]

Henrik Løvschall
Forstander, Idrætshøjskolen Aarhus
tlf. dir. +45 87 41 14 33, mail: [email protected]

Nikolaj Stampe
Ejendomschef, ejendomschef hos PKA
tlf.: +45 39 45 45 58, mail: [email protected]

Esben Lind
Presseservice: Publicity
tlf: +45 25 14 58 16 , mail: [email protected]

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed