Overvældende interesse for at navngive Vridsløses veje og boligkvarterer

I foråret afviklede A. Enggaard, Freja Ejendomme og PKA en åben idekonkurrence for borgerne i Albertslund samt foreninger og alle andre interesserede om navngivningen af Vridsløses nye veje, pladser, byrum og ikke mindst boligkvarterer. Nu er konceptet for navngivning af bydelen afleveret til Albertslund Kommune, der skal behandle forslagene i efteråret.

Det gamle Vridsløselille Statsfængsel er for længst lukket, og nu spirer en ny bydel frem midt i Albertslund på det tidligere fængselsareal.

Porten er i gang med at udvikle sig til et nyt kulturelt centrum for byen, den første lokalplan har netop været i høring, og nu er konceptet for navngivning af bydelen klar efter en overvældende interesse. Mere end 400 forslag blev sendt videre til navngivningsgruppen, som hen over sommeren har arbejdet med at koge de mange forslag ned til omkring 50 konkrete forslag.

- Der har været en stor interesse for at navngive Vridsløses kommende boligkvarterer, og det har ikke været nemt at sortere forslag fra. Men der har været en god proces i navngivningsgruppen, og vi vil gerne takke alle medlemmerne for deres tid og grundige arbejde med at sikre en historisk forankring i det endelige koncept for navngivning af Vridsløse, siger byudvikler Ditte Søndergaard fra A. Enggaard og fortsætter:

- Vi er endt med et idékatalog, der indeholder i omegnen af 50 navne, som nu sendes til politisk behandling i Albertslund Kommune. I processen er der gjort overvejelser om, hvordan Vridsløses kommende beboere vil benytte navnene og skabe en identitet i området, og så skal det selvfølgelig også være navne, som for eksempel udrykningskøretøjer kan navigere efter.

Navngivningsgruppen består af repræsentanter fra Kroppedal Museum, Lokalhistorisk Samling, Vridsløselille Fængsels Venner, Kulturøkologisk Forening samt naboer til Vridsløse, en politisk udpeget repræsentation for kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune i form af Tina Messaoud fra SF og Marianne Burchall fra Socialdemokratiet, Freja Ejendomme samt A. Enggaard.

Historien og populærkulturen som bærende referencer
I udvælgelsen af nye navne til Vridsløse er der også gjort mange overvejelser om de historiske og kulturelle hensyn, der ligger i at navngive steder i en ny bydel, forklarer Nina Tolstrup, projektudvikler i Freja Ejendomme:

- I vores arbejde med at finde og udvælge nye stednavne har vi haft stort fokus på, at vi befinder os på et historisk sted fyldt med store personligheder, og samtidig har fængslet i nyere tid også spillet en central rolle i filmens og populærkulturens verden, hvilket også har stor betydning for mange. Det er derfor en balancegang, hvor vi eksempelvis foreslår at inddrager arkitekten bag fængslet, Niels S. Nebelong og en meget afholdt præst i fængslet, pastor N.I. Heje, men også navne fra Olsen Banden-universet, som stadig i dag fylder meget for mange mennesker.

Vindere af idékonkurrencen
Der er blevet trukket lod blandt alle indsendte navneforslag i den åbne idekonkurrence, og der er nu fundet fem vindere ved lodtrækning. De heldige vindere modtager en gavepakke til Vridsløses kulturelle centrum, Porten, som indeholder en Vridsløse-mulepose og nøglesnor, gavekort til to sandwich og øl til Portens bryggeri, Slowburn, to billetter til en rundvisning i fængslet, til fængselsmuseet og til Kroppedal Museum. A. Enggaard takker Slowburn, Fængselsmusseet og Kroppedal Museum for at bidrage til præmien.

Vinderne får direkte besked på email.

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed