Udviklingsgrund skal huse populær studiestartsfestival i Odense

Musikfestivalen Generator, Odenses populære studiestartfestival, bliver i år afholdt den 8.-9. september i hjertet af Odense, hvor A. Enggaard er i gang med planerne om at udvikle en ny og spændende bydel imellem Østre Stationsvej og jernbanen, på en grus parkeringsplads der i mange år har ligget øde hen.

Ideen til placeringen er opstået i dialog imellem festivalen og A. Enggaard, og muliggjort via et godt samarbejde med Steen & Strøm, der stiller grunden til rådighed samt Odense Kommune og øvrige myndigheder.

Med Generatorfestivalen starter aktiveringen af den ca. 50.000 m2 store byggegrund. A. Enggaard forventer i de kommende år at aktivere flere dele af grunden med andre kulturelle aktiviteter og installationer, der kan skabe et levende byliv og sætte fokus på potentialerne i den kommende bydel.

A. Enggaards stærke ønske er, at nogle af tiltagene udvikler sig til varige kulturelle indslag, permanente installationer eller lejere i den færdige bydel, så bydelen bliver attraktiv for både beboere, erhverv, byens øvrige borgere og gæster udefra.

Banebyen blev valgt som vinderprojektet blandt tre arkitektteams i en konkurrence A. Enggaard afholdte i 2022. Banebyen er tegnet af COBE med Moe Rådgivende Ingeniører, Urban Creators og 103 Rådgivende Ingeniører som rådgivere. Projektet viderebearbejdes netop nu med henblik på at starte en planproces for området op i indeværende år.

Læs mere om Generatorfestivalen på https://generatorfestival.dk/

Foto: Arealet for den nye bydel og festivalpladsen samt Julian Leker, Generators musikbooker.

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed

A. Enggaard skal opføre markant bygning til havvandsvarmepumpe

Nyhed: 12. marts 2024

Det bliver et hold bestående af A. Enggaard, C.F. Møller Architects og Viborg In…

Se nyhed