Ejendomsserviceteknikerelev til A. Enggaard i Aarhus
Vil du kickstarte din karriere i ejendomsdrift og samtidig få en helt unik læretid i et af Danmarks mest spændende og hastigt voksende erhvervsområder?
Hos A. Enggaard A/S søger vi en engageret og nysgerrig ejendomsserviceteknikerelev, der har lyst til at blive en del af driften i Aarhus Sydhavn. Aarhus Sydhavn er et område i massiv udvikling, hvor ingen dage er ens, og hvor du får mulighed for at lære fra nogle af branchens bedste.
Om din elevplads
Som elev bliver du en del af vores driftsteam, der arbejder med service, vedligeholdelse og udvikling af store erhvervsejendomme. Du vil få en hverdag med stor variation og masser af praktisk læring, hvor du er tæt på både bygningerne, lejerne og hverdagen i et erhvervsområde, der udvikler sig markant år for år.
Du får base i Aarhus Sydhavn – et af landets største erhvervsområder – hvor vi arbejder med moderne ejendomme, tekniske anlæg og løbende udviklingsprojekter.
Dine arbejdsopgaver
Som ejendomsserviceteknikerelev vil du bl.a. komme til at arbejde med:
- Almindelige vicevært- og serviceopgaver
- Tilsyn og gennemgang af ejendomme og udearealer
- Mindre reparationer og udbedringer
- Drift og kontrol af tekniske anlæg (fx ventilation, ABA, mv.)
- Kontakt med lejere, håndværkere og samarbejdspartnere
- Hjælp til koordinering af serviceopgaver og håndværkere
- Opgaver, der giver dig stor praktisk erfaring i daglig ejendomsdrift
Du vil altid have erfarne kolleger omkring dig, og du bliver en integreret del af teamets daglige arbejde.
Vi søger dig, som…
- Er motiveret for at tage uddannelsen som ejendomsservicetekniker
- Er praktisk anlagt, ansvarsbevidst og nysgerrig
- Trives i et miljø, hvor tingene nogle gange går stærkt
- Er imødekommende over for både kolleger og lejere
- Kan arbejde selvstændigt – men også sætter pris på et stærkt team
- Møder op med godt humør og lyst til at lære
Vi tilbyder
- En unik elevplads i et af landets største og mest udviklingsorienterede erhvervsområder
- En hverdag med stor variation og spændende tekniske udfordringer
- Gode kolleger og et stærkt fagligt miljø
- En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde, kultur og udvikling
- Stor medbestemmelse for din arbejdsdag
- Mulighed for at fortsætte i virksomheden efter endt uddannelse
A. Enggaard som arbejdsplads
A. Enggaard A/S er en familieejet entreprenør-, byudviklings- og ejendomsvirksomhed, der bygger på mere end 80 års erfaring med stærke værdier og en kultur præget af ordentlighed, omhyggelighed og ærlighed. Vi har en flad struktur uden det klassiske ledelseshierarki og arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at skabe langsigtede løsninger.
Når du vælger A. Enggaard som arbejdsplads, bliver du en del af en virksomhed, hvor høj faglighed, godt fællesskab og humor går hånd i hånd. Vi prioriterer den kollegiale hygge – også når tempoet er højt, og vi gør os umage for at sikre, at alle trives.
Her er der højt til loftet, og vores flade organisation giver dig frihed til selv at træffe beslutninger og handle hurtigt.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til elevpladsen, er du velkommen til at kontakte driftschef Kasper Strunge Villsen på 28 93 88 41.
Send din ansøgning og CV til [email protected]
Vi indkalder løbende til samtaler og ser frem til at høre fra dig!
Anlægsprojektleder til A. Enggaard i Odense
Vil du stå i spidsen for anlægsprojekter i Odense?
Se stillingEjendomsserviceteknikerelev til A. Enggaard i Aarhus
Vi søger en engageret og nysgerrig ejendomsserviceteknikerelev til Aarhus Sydhavn.
Se stilling