Vicevært til A. Enggaard i Albertslund

A. Enggaard A/S oplever fortsat udvikling i Albertslund med vores byggeri i Vridsløse og søger derfor en ny vicevært til vores nye boligejendomme i bydelen. 

Du bliver tilknyttet et spændende boligområde i stor vækst, hvor moderne boliger, fællesarealer og grønne omgivelser danner rammen om et attraktivt boligmiljø med fokus på kvalitet, drift og god beboerservice. Her får du en central rolle i den daglige drift og er med til at sikre, at bygninger, udearealer og fællesfaciliteter fremstår indbydende og velholdte.

Vi søger en vicevært, der trives med ansvar, har sans for service og tager ejerskab for både ejendommene og relationen til beboerne. Du bliver en synlig og vigtig del af hverdagen og er med til at sikre trygge og velfungerende rammer for beboerne i Vridsløse.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • Ind- og fraflytningssyn
  • Daglig kontakt og service til beboere
  • Mindre reparationer og praktiske opgaver – du skal ikke kunne bygge et hus, men gerne kunne fikse en dryppende vandhane
  • Koordinering med håndværkere og ejendomsadministration
  • Pasning og renholdelse af fællesarealer – fra udvendig og indvendig vedligeholdelse til snerydning og græsslåning (vi lover, det ikke er alt på én dag)

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling med opstart snarest muligt
  • En alsidig hverdag med stor frihed under ansvar
  • Et uformelt arbejdsmiljø med gode kolleger og korte beslutningsveje
  • Løn efter kvalifikationer 

Hvem er du?

  • Du har hænderne skruet rigtigt på – måske er du uddannet håndværker, måske har du bare flair for det praktiske
  • Du har erfaring med drift og vedligehold af ejendomme – eller er klar til at lære det
  • Du er serviceminded, imødekommende og god til at samarbejde – og du kan holde hovedet koldt, selv når telefonen ringer og sneen falder samtidig
  • Du er stabil, ansvarsbevidst og har et fornuftigt kendskab til IT

Om os
A. Enggaard A/S er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed med stærke værdier og en kultur med omdrejningspunkt omkring ejerskab, fællesskab og faglighed. 

A. Enggaard A/S er involveret i nogle af Danmarks mest ambitiøse byudviklingsprojekter – bl.a. Stigsborg Havnefront i Aalborg, Slagteribyen og Inderhavnen i Odense, revitaliseringen af Gellerup i det vestlige Aarhus og udviklingen af Sydhavnen i Aarhus og omdannelsen af Vridsløselille Fængsel i Albertslund, Vi udvikler byområder, som vi også ejer og drifter på lang sigt, og vores ambition er at skabe bydele, vi er stolte af, og som er socialt, miljømæssigt og økonomisk bæredygtige.

Vi tror på sund fornuft, godt samarbejde og at man godt kan tage sit arbejde seriøst uden at tage sig selv alt for højtideligt. Hos os er der højt til loftet – både fysisk og mentalt – og vi lover, at to dage sjældent er ens.

Klar til at søge?
Send os din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende indkalder til samtaler. 

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomschef Michael Sander på telefon 28 29 37 13 eller mail [email protected]

Send din ansøgning og CV til [email protected] senest den 15. november 2026. 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Praktikanter til A. Enggaards spændende byggeprojekt i Vridsløse

08 jul.
Lokation: Vridsløse

Vi søger praktikanter til vores byggeprojekt på et af Danmarks mest ikoniske fængselsgrunde.

Se stilling

Anlægsprojektleder til A. Enggaard i Odense

17 nov.
Lokation: Odense

Vil du stå i spidsen for anlægsprojekter i Odense?

Se stilling