251 boliger rejser sig i populært Gellerup-område

Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. Den 5. marts var der rejsegilde på de to bebyggelser, der udgør boligprojektet Lysvæld, som i 2027 kommer til at tilføre området hele 251 nye boliger fordelt på primært 2- og 3-værelseslejligheder. 

Rejsekransen var endnu en gang hejst i det nye Gellerup-område Abildhøj mellem Gudrunsvej, Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej, da håndværkere og samarbejdspartnere den 5. marts var samlet til rejsegilde på områdets nyeste boligprojekt, Lysvæld, som entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard udvikler sammen med pensionskassen PKA.

Lysvæld kommer til at bestå af 251 lejligheder fordelt på to bebyggelser med varierende gårdmiljøer. Bebyggelsen vil overvejende rumme 2- og 3-værelses lejligheder, og forventningen er, at de første af lejlighederne er klar til indflytning i primo 2027. 

- Vi har oplevet en meget stor interesse for vores boliger i Gellerup generelt og Abildhøj specifikt. Abildhøj består i dag af 221 boliger, og alle er udlejet inklusive de sidste lejligheder i Solhverv, som stod klar for blot en måned siden. Vi glæder os til, at vi kan byde de kommende beboere velkommen til både lejlighederne og ikke mindst til vores bylivsforening i Abildhøj, som med hjælp fra vores dedikerede bylivskoordinator allerede er i fuld gang med spændende aktiviteter for alle beboerne, fortæller projektudviklingschef hos A. Enggaard, Jacob Futterup Sørensen.

Lysvæld certificeres efter DGNB Guld-standarden og er udviklet med velindrettede lejligheder med optimalt lysindfald. Projektet er tegnet af arkitektfirmaet Sweco Architects, og dets udtryk er udformet med henblik på at sikre et godt sammenspil med de øvrige bygninger i området. 

- Lysvæld bliver en rigtig attraktiv tilføjelse til området, og vi er samtidig ved at lægge sidste hånd på Aktivitetspladsen ved siden af Lysvæld, som bliver et mødested med plads til træning, afslapning og spil. Så der er meget at se frem til for de kommende beboere, siger Jacob Futterup Sørensen. 

Både aktivitetsplads og det grønne torv foran Lysvæld er ifølge Jacob Futterup Sørensen – foruden at være en oase for beboere og naboer – skabt som klimasikring, der kan reducere spidsbelastningen i afledningen af regnvandet. 

Fakta om området
Abildhøj består i forvejen af boligejendomme Solhverv og Solhusene, der i alt rummer 221 boliger og en række fællesfaciliteter. Abildhøj indgår desuden i en større samlet byudvikling af området mellem Gudrunsvej, Edwin Rahrs Vej og Åby Ringvej, der i forvejen tæller Aarhus Friplejehjem Helheden, en Netto, Forsvarets Dag og en række kommende erhvervsbyggerier under navnet Helheden. Byområdet vil blive bundet sammen af en indre bygade og desuden rumme fire torvedannelser med forskellige karaktertræk. 

251 boliger rejser sig i populært Gellerup-område

Nyhed: 09. marts 2026

Udviklingen i det nye Gellerup-område Abildhøj fortsætter. I dag var der rejsegi…

Se nyhed

Rammerne om 772 p-pladser tager form på Sydhavnen

Nyhed: 04. marts 2026

Udviklingen af Aarhus’ nye erhvervs- og kulturbydel på Sydhavnen bevæger sig has…

Se nyhed