Fleksjob blev aflyst: Magnus’ vej til fuld tid gik via skurvognen

Klokken er fem minutter i fyraften, da byggeformand i A. Enggaard René Behnsens telefon pludselig ringer. 

- Hej René. Jeg er færdig med min opgave – hvad skal jeg nu gå i gang med?

Den unge mand i røret er Renés nye virksomhedspraktikant Magnus Lundgren Albrechtsen, og ifølge René er opkaldet et meget godt billede på den pligtopfyldenhed, der fortsat kendetegner Magnus’ indsats i A. Enggaard den dag i dag.

Historien om Magnus’ udvikling i A. Enggaard er en decideret solstrålehistorie, hvor Magnus, der er diagnosticeret med autisme og derfor har taget en anden vej gennem uddannelsessystemet end de fleste, gang på gang har overgået forventningerne til ham. 

Mødet med byggesjakket 
Magnus blev efter at have dimitteret fra STU – en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov – en del af jobcenteret i Aarhus Kommunes indsats målrettet unge under 30 med udfordringer, der rækker ud over at være ledig. 

Jobcenteret gav Magnus mulighed for at prøve sig af i virksomhedspraktik, og via en bekendt fik han kontakt til A. Enggaard, hvor han startede op i januar 2024 – til at begynde med tre dage om ugen i tre timer ad gangen. 

Magnus blev fra starten en del af René Behnsens byggesjak på opførelsen af den 18 etagers store tilbygning til forskerparken Incuba på Katrinebjerg, Incuba Next. Her passede han sine opgaver og steg løbende i både typer af opgaver og timeantal. 

- Magnus var meget tilbagebageholdende og sagde ikke ret meget den første tid. Han holdt sig meget for sig selv, men det fik vi lavet om på, da han kom lidt op i tid. Her lavede vi en aftale om, at han skulle med ind i skurvognen til de andre og holde pause. Han behøvede ikke at snakke, hvis han ikke var komfortabel med det. Aftalen var også, at han skulle sige til, hvis ikke det gik, men jeg hørte aldrig fra ham, og stille og roligt blev han mere etableret og begyndte også at spørge ind til de andre, forklarer René Behnsen. 

Det billede nikker Magnus genkendende til. 

- Jeg er blevet meget mere social, end jeg nogensinde har været før. Det har jeg altid haft svært ved på grund af min autisme, men jeg er blevet taget rigtig godt imod af alle. Jeg kan tydeligt huske første gang, jeg satte mig ind i skurvognen. Jeg blev meget overrasket over hele stemningen, og den måde de jokede med hinanden på – det kunne jeg mærke, at jeg trivedes rigtig godt med, fortæller Magnus. 

Nye udfordringer og farvel til jobcentret 
I sommeren 2024 påbegyndte Magnus en afklaringsproces, der skulle afgøre, om han var berettiget til fleksjob hos A. Enggaard. 

Alt imens fortsatte han udviklingen hos A. Enggaard, og da opførelsen af Incuba Next gik ind i sin afsluttende fase, og opgaverne derfor blev færre, blev Magnus teamet op med finishmand i A. Enggaard Kaj Marquart, der med udgangspunkt i virksomhedens lager i Egå servicerer A. Enggaards mange byggepladser i både Østjylland og på Fyn. 

Arbejdet med Kaj har betydet meget for Magnus. Kaj spiller nemlig en helt central rolle i A. Enggaard som den, alle ringer til, når der opstår udfordringer – store som små. Han tager sig særligt af opgaver i de afsluttende faser, hvor han samler op og sikrer, at alt spiller, og med sit byggetekniske overblik, sin hjælpsomhed og store erfaring er han en uvurderlig støtte for byggepladserne.

- Vi har hele tiden haft fokus på at give Magnus mulighed for at udvikle sig, og med Kaj har han mulighed for at lave nogle andre ting, end vi kan tilbyde på byggepladsen. Her har han bare fortsat sin udvikling, og i løbet af efteråret og vinteren øgede han sit antal timer så meget, at det blev omsonst at tale om fleksjob, forklarer René Behnsen. 

1. marts – blot cirka et år efter opstarten – kunne Magnus så tiltræde i en fuldtidsstilling i A. Enggaard – helt uden nogen som helst økonomisk støtte fra kommunen. 

- Vores forhåbning var egentlig, at Magnus’ forløb skulle ende ud i et fleksjob med ganske få timer. Så at han i dag står i en fuldtidsstilling, er langt mere, end vi havde turdet håbe på. Hele forløbet bekræfter os i, at nogle arbejdspladser – som A. Enggaard – er rigtig gode til at skabe tydelige rammer og give plads til unge, og at det bedste, vi som kommune kan gøre, i nogle tilfælde er at slippe tøjlerne lidt mere og tro på, at virksomheder og den unge kan tage det ansvar, siger Lone Berke, der er faglig koordinator for den virksomhedsrettede indsats i Ungecenter Uddannelse og Aktivitet, og fortsætter:

- Normalt sørger vi for at sætte en række støtteordninger op – som mentorordning, særlige rammer og masser af opfølgning for at sikre et setup, som den unge kan være i og samtidig har energi i fritiden, så forløbet har virkelig været en læring for os. Nogle gange kan vi som kommune måske komme til at pakke de unge for meget ind i hensyn, og her har både Magnus og arbejdspladsen vist, at de har kunnet løse det i fællesskab. Vi håber, at historien om Magnus kan inspirere mange flere virksomheder til at se værdien i at give unge med særlige behov en chance.

Det er desuden ikke kun på arbejdet, at Magnus’ tilværelse har ændret sig det seneste år. Sidst på efteråret flyttede han også hjemmefra, og den overgang er forløbet helt uden problemer, mens han på arbejdet fortsatte sin udvikling.   

Gode hænder og et særligt overblik
Spørger man Kaj Marquart, hvad Magnus især bidrager med i hverdagen, falder svaret prompte.

- Magnus har et sjældent overblik. Han kan sætte system i ting, som andre måske ville overse. Når vi ruller kabler op, mærker af eller rydder op efter en travl dag, ved jeg, at der er styr på hver eneste detalje. Og så har han hænderne helt rigtigt skruet på, siger Kaj og smiler.

Det er René Behnsen helt enig i, og han ser tilbage på et forløb, der faktisk ikke adskiller sig markant fra, hvordan René og A. Enggaard normalt arbejder med unge mennesker.

- Sandheden er, at vi egentlig ikke har gjort det store anderledes med Magnus end med vores andre lærlinge og medarbejdere. Han har fået ris og ros, er blevet skubbet lidt og har fået lov til at vokse med opgaverne. Vi har selvfølgelig været lidt ekstra opmærksomme og givet ham mulighed for at tage et skridt tilbage eller sige fra, men det har han overhovedet ikke benyttet sig af. Det vigtigste har været at give ham succesoplevelser og støtte, når der var behov for det, siger René Behnsen.

Selv trækker Magnus en smule på skuldrene over den opmærksomhed, hans rejse har skabt.

- Jeg havde nok ikke forventet, at jeg ville være på fuld tid i dag, men jeg har egentlig bare taget det hele et skridt ad gangen. Nu glæder jeg mig bare til at lære endnu mere og opbygge endnu mere erfaring, siger han.