Lørdag den 2. marts indtager musikere og andre kulturaktører City Vest i Gellerup, som hele dagen kommer til at danne rammen om et festfyrværkeri af aktiviteter.
City Vest bliver den 2. marts omdannet til en festivalplads, hvor deltagerne blandt andet kan opleve musik, lokale kunstnere, performancegrupper og kreative kollektiver. En helt ny endagsfestival ser dagens lys i butikscentret, når arrangørerne Aarhus Volume, det turkise telt og Frontløberne afvikler festivalen i samarbejde med entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, som ejer centret.
Det er blandt andet lykkedes arrangørerne at tiltrække ICEKIID, Omar Souleyman, Dayyani, Main Phase og Kuchulu.
Musik er langt fra den eneste aktivitet på festivalen. Der vil blandt andet også være kunstudstillinger, performancekunst og danseworkshops, og deltagerne får dermed et godt indblik i, hvad der sker på den aarhusianske kulturscene.
Festivalen kommer primært til at foregå omkring Store Torv, hvor den store scene står, mens andre aktiviteter foregår i butikslokaler, som bliver indrettet til formålet.
- Vi er blevet kontaktet af nogle dygtige og passionerede mennesker, der brænder for at skabe kulturelle events. Festivalen er et spændende tiltag, som giver arrangørerne mulighed for at præsentere nogle af de mange kulturelle aktiviteter, der foregår i Aarhus. Det vil vi gerne bakke op om, og derfor har vi udlånt den nordlige del af City Vest til formålet. Vi vil gerne være en del af det lokalområde, som vi driver forretning i, og vi synes, det er et rigtig godt initiativ, som arrangørerne bag festivalen har taget. Foruden at stille lokaler til rådighed bakker vi op med vores dygtige kolleger, der arbejder med henholdsvis byliv, bygnings-projektering og driftspersonale i bygningen, siger byudvikler Henning Winther fra A. Enggaard, som tidligere har støttet en iværksætterfestival og et stort loppemarked i City Vest.
- Når vi som den største investor i Gellerup bakker op om dette tiltag, så skyldes det, at ildsjæle med handlekraft altid er vigtige samarbejdspartnere for os. Gellerup er i dag et kunstnerisk og kulturelt hjerte i Aarhus, og et event som Centrum Vest er med til at understrege netop dette, mens vi fortsat udvikler i bydelen, fortsætter Henning Winther.
Udover A. Enggaard er festivalen støttet af Statens Kunstfond, Tuborg Fondet, Kirsten & Gunnar Fonden og Aarhus Kommune.
Læs mere om festivalen på arrangørernes hjemmeside.
A. Enggaard er i fuld gang med at omdanne City Vest til et nyt, attraktivt bydelscenter med dagligvareforretninger og specialbutikker, og det betyder, at der sker store ændringer i centret. Udviklingen i de seneste år har vist, at tiden er løbet fra et stort, regionalt center, og ved at etablere et mindre center forventer A. Enggaard, at City Vest bliver til større glæde for nuværende og kommende beboere i Gellerup.
18 etagers fremsynet udvidelse af forskerpark i it-byen er afleveret og snart klar til åbning
Nyhed: 10. oktober 2024Den nye tilbygning INCUBA Next er opført med et skarpt fokus på kvalitet og tilf…
A. Enggaard skal bygge nye boliger i Høje Taastrup
Nyhed: 16. september 2024I bebyggelsesområdet Høje Taastrup C har entreprenør- og byudviklingsvirksomhede…