E-Huset, Østre havn, Aalborg

E-Huset er et kontorhus som er placeret ved Østre Havn i Aalborg med udsigt ud over Limfjorden og let tilgængelig for alle former for transportmidler.

Bygningens arkitektoniske udtryk er stramt, firkantet og ser man det ovenfra er det formet som et E, hvilket har givet bygningen navnet E-Huset.

De sorte facade-mursten spiller godt op mod de store vinduespartier, som drager by- og naturlivet ind i bygningen.

E-Huset er et fleksibelt hus på 6 etager, hvor der er mulighed for at indrette det enkle lejemål efter lejerens ønske.

Under jorden er der 2 etager p-kælder/depot, og i stueplan er der indrettet et stort produktionskøkken med fælles kantine til alle virksomhedernes medarbejderne, hvor der er mulighed for at skabe netværk og fællesskaber på tværs af virksomhederne.

På taget er der etableret tagterrasser med udsigt ud over Østre Havne bassinet og Limfjorden samt installeret solceller.

E-Huset er bygget efter BR10 og er har en LEED sølv certificer hvor indeklima, materialevalg, kemi i byggeprodukter vand og energiforbrug er i centrum.

Se projekthjemmeside

Byggeår
2015 - 2017

Bygherre
Østre Havnepromenade A/S

Beliggenhed
Østre Havnegade 12, Aalborg

Ingeniør
Niras A/S

Arkitekt
Friis & Moltke A/S

Størrelse
17.000 m² kontorbygning,
5.000 m² p-kælder,
1.000 m² depot