Norlys Domicil – Bæredygtigt byggeri med udsigt og fællesskab.
På en markant placering ved Limfjorden opføres Norlys’ nye domicil – et byggeri, hvor udsigten, fællesskabet og bæredygtigheden går op i en højere enhed.
Med panoramaudsigt mod Aalborgs skyline, Limfjordstunnelen og Stigsborgs byudvikling bliver bygningen en synlig del af havnefronten og en integreret del af byens udtryk.
Domicilet samler medarbejdere fra flere lokationer og skaber rammer for nye fællesskaber. Et centralt atrium binder huset sammen og skaber visuelle forbindelser på tværs af etager og funktioner. Her opstår både formelle og uformelle møder, og arkitekturen understøtter trivsel, samarbejde og arbejdsdybde. Atriet fungerer som husets hjerte og giver luft, lys og overblik – samtidig med at det styrker den sociale sammenhængskraft.
Projektet er udviklet med en holistisk tilgang til bæredygtighed og har DGNB Guld som målsætning. Der arbejdes med bæredygtighed i alle faser – fra design og materialevalg til drift og fremtidig genanvendelse. Fokus er på indeklima, fleksible rum, biodiversitet og socialt ansvar. Bygningen er skabt til mennesker og med respekt for omgivelserne.
Norlys’ værdier – fællesskab, grøn omstilling og samfundsbevidsthed – er omsat til arkitektur. Domicilet afspejler virksomhedens identitet og bliver et moderne kontorfællesskab, hvor mennesker mødes i øjenhøjde, og hvor bygningen understøtter både det individuelle og det fælles.
Beliggenhed
Gasværksvej 25, 9000 Aalborg
Byggeår
2023 - 2025
Størrelse
Kontorhus 11.800 m²
P-hus 10.200 m²
Bygherre
Norlys Holding A/S
Arkitekt
Sweco Architects
Ingeniør
Niras
Særlige forhold
Norlys er DGNB Guld-certificeret + HJERTE