Over de seneste to år har A. Enggaard og Thylander A/S i fællesskab genoplivet et attraktivt boligprojekt i Høje Taastrup C, og 1. november står de første 53 af i alt 106 moderne boliger klar til at tage imod deres nye beboere.
Med en vision om at binde indkøbscentret City 2 sammen med Høje Taastrup Station er den nye bydel Høje Taastrup C vokset frem over de seneste knap 10 år, og 1. november står yderligere 53 attraktive lejeboliger i form af 1. etape af boligprojektet Trelleborg Husene klar til indflytning.
Entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard har således i dag afleveret byggeriet til TG Partners VIII, der er en fond forvaltet af kapitalforvalteren Thylander A/S, og COO og partner Michael Brichmann fra Thylander ser nu frem til snart at kunne byde de første nye beboere velkommen.
- Vi oplever stor interesse for boligerne i Trelleborg Husene, hvor beboerne har både indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser tæt på. Det er en stor glæde, at vi sammen med A. Enggaard er nået dertil, hvor de første boliger nu er klar til indflytning, og vi ser frem til at byde de nye beboere velkommen og til, at området bliver en del af hverdagslivet i Høje Taastrup C, siger Michael Brichmann, Partner & COO hos Thylander A/S.
Samarbejdet mellem Thylander og A. Enggaard begyndte tilbage i efteråret 2024, efter A. Enggaard kort forinden havde overtaget et dengang strandet boligprojekt på grunden. Projektet var gået i stå som følge af en tidligere entreprenørs konkurs.
- Vi er stolte over, at vi sammen med Thylander er lykkedes med at genoplive og videreudvikle et projekt, der nu endelig kan bidrage til den ambitiøse udvikling i Høje Taastrup, sådan som det oprindeligt var tiltænkt. Nu ser vi frem til at færdiggøre de resterende boliger i projektet og ikke mindst til at se boligerne taget i brug, siger projektudviklingschef i A. Enggaard Morten Løgsted.
De resterende 53 boliger i Trelleborg Husene står færdige i starten af 2027, og efterspørgslen har været så stor, at mange af dem allerede er udlejet. Nu er de sidste boliger i projektet kommet på markedet, og der er dermed nye 3-5-værelses boliger til leje i det populære projekt.
Fakta om Trelleborg Husene
De i alt 106 boliger i Trelleborg Husene fordeler sig på 64 rækkehuse i ét og to plan og 42 lejligheder, der alle har enten altan eller terrasse. Projektet er udviklet med fokus på høj kvalitet og er opført med henblik på DGNB Guld-certificering. Der er arbejdet med gennemtænkte planløsninger og anvendt solide kvalitetsmaterialer, som sikrer både funktionalitet og æstetik. Læs mere om Trelleborg Husene og se boligerne til leje på Viva-hjem.dk.
A. Enggaard afleverer 53 nye boliger i Høje Taastrup C til Thylander
Nyhed: 22. oktober 2026Over de seneste to år har A. Enggaard og Thylander A/S i fællesskab genoplivet e…
Nyt kunstværk indviet: Kløverskolens elever giver byggehegn et farverigt aftryk
Nyhed: 08. oktober 2026Et værk bestående af i alt 135 mindre værker pryder nu byggehegnet ved City Vest…