I bebyggelsesområdet Høje Taastrup C har entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard købt retten til at bygge i området af den tidligere ejer af fire byggefelter.
I Høje Taastrup C er der nu nyt vedrørende en række byggefelter, der er en del af Høje-Taastrup Kommunes omfattende udviklingsplan for midtbyen.
Efter mange benspænd har den tidligere ejer af fire byggefelter nemlig solgt byggeretten til A. Enggaard, som er kendt og anerkendt for at projektere og opføre boliger og nye bydele i hele landet. Heriblandt det tidligere Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund, der i disse år udvikles fra lukket fængsel til en åben og levende bydel.
Byggeriet i Høje Taastrup har en forhistorie med en del benspænd. En totalentreprenør, som skulle opføre 106 rækkehuse og lejligheder på grunden i Høje Taastrup C, gik konkurs i sommeren 2022. Her stod byggeriet halvfærdigt, og en byggerådgiver kunne efterfølgende ikke godkende byggeriets kvalitet. Der manglede den nødvendige dokumentation for de opførte bygninger. Resultatet var, at råhusene måtte rives ned.
”Det er trist at rive ned frem for at bygge op. Vi er derfor rigtig glade for, at A. Enggaard overtager vores byggefelter og går ind og bygger boliger. Vores plan var at starte forfra med at bygge boliger, da husene var revet ned, men vi kan ganske enkelt ikke få regnestykket til at gå op. Det har være meget omkostningstungt med først en konkurs hos totalentreprenøren og siden nedrivningen plus prisstigninger ved at bygge igen,” forklarer Jesper Kristensen, som er direktør for REKA Group, der har varetaget videresalget af byggeretten.
Hos A. Enggaard glæder projektudviklingschef Morten Løgsted sig over muligheden for at blive en del af den ambitiøse udvikling af Høje Taastrup C:
”Vi er glade for at få muligheden for blive en del af den spændende udvikling som Høje-Taastrup Kommune har igangsat for Høje Taastrup C. Det er et meget attraktivt byudviklingsområde, som blandt andet via sin korte afstand til skole, daginstitutioner og indkøbsmuligheder forhåbentlig kan trække mange eksempelvis børnefamilier til.
Morten Løgsted siger supplerende, at projektet også skal ses i lyset af A. Enggaards strategi om at styrke virksomhedens position på Sjælland, hvor man etablerede afdeling tilbage i 2021.
18 etagers fremsynet udvidelse af forskerpark i it-byen er afleveret og snart klar til åbning
Nyhed: 10. oktober 2024Den nye tilbygning INCUBA Next er opført med et skarpt fokus på kvalitet og tilf…
A. Enggaard skal bygge nye boliger i Høje Taastrup
Nyhed: 16. september 2024I bebyggelsesområdet Høje Taastrup C har entreprenør- og byudviklingsvirksomhede…