Grundsten og navn på plads til populært nyt business tower på Sydhavnen

Der er stor interesse for at leje sig ind i Aarhus´ kommende, 26-etagers høje business tower på Sydhavnen, som nu har fået navnet Akson. Borgmesteren, kommende lejere, samarbejdspartnere og naboer var samlet, da A. Enggaard og PKA havde inviteret til grundstensnedlæggelse og navngivning af den nye bygning.

Udviklingen af Aarhus nye dynamiske og urbane samlingspunkt Sydhavnskvarteret nord for Jægergårdsgade har for alvor taget fart i 2022, og torsdag d. 3. november blev fremskridtene markeret med en grundstensnedlæggelse- og navngivningsevent for bydelens nye 26-etagers store business tower, der fik navnet Akson.

Her indtog borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard blandt andre talerstolen.

- Sydhavnskvarteret er et af Aarhus’ allermest spændende byudviklingsområder, med mange charmerende sider og rigtig mange kontraster. Aldrig kedeligt. Det er en del af stedets DNA, som vi skal bevare som et nyt, attraktivt by- og erhvervsområde. Her vil komme arbejdspladser, hoteller, cafeer, restauranter og en stærk bypuls. Her er rum for talent og store tanker – men også plads til skæve idéer og social mangfoldighed, siger borgmester Jacob Bundsgaard.

Efter talerne blev grundstenskassens låg svejset på med hjælp fra Jacob Bundsgaard, hvorefter der var arrangeret guidede ture rundt på byggepladsen.

Stor interesse for Akson og Sydhavnskvarteret

Eventen blev afholdt af entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard og pensionskassen PKA, der sammen har ansvaret for udviklingen af størstedelen af det nye kvarter, herunder Akson. Og parterne glæder sig over, at der er stor interesse for at blive en del af den nye bydel. Allerede nu er 50.000 kvadratmeter ud af 75.000 kvadratmeter lejet ud – herunder 14 ud af 26 etager i Akson, der forventes klar til ibrugtagelse i 2025.

- Vi har en lang række af spændende lejere på plads allerede. Det drejer sig om aktører inden for erhverv, kultur, restauration, hotel og uddannelse, og interessen for de resterende ledige kvadrater vokser dag for dag og vil formentlig kun tage til jo nærmere indflytningsdatoen, vi kommer. I Akson har Kromann Reumert, NIRAS og AART architechts meldt deres ankomst, siger salgs- og udviklingschef i A. Enggaard Peter Thorsgaard.

- Med Sydhavnskvarteret vil vi skabe en bydel, hvor du ikke bare arbejder, men hvor du også lever. Det har været vigtigt for os at videreudvikle den nerve af kunst og kultur, der præger området, så Akson og den omkringliggende bydel ikke bare bliver et almindeligt kontorområde, men et sted der summer af liv hele døgnet, siger ejendomschef i PKA, Nikolaj Stampe.

Foruden Akson kommer A. Enggaard og PKAs del af Sydhavnskvarteret til at bestå af blandt andet de to hoteller Guldsmeden Hotels og Moxy samt nye lokaler til spillestedet Train og Det Jyske Kunstakademi, Aarhus Billedkunstcenter, VIA, Lifestyle & Design Cluster samt en række kulturelle aktører, der allerede i dag er forankret i Sydhavnen.

Om Akson

Akson vil rumme lejemål fra cirka 700 m2 til godt 16.000 m2, tilbyde god udsigt over midtbyen og Aarhusbugten og ikke mindst topmoderne fællesfaciliteter herunder kantine, mødelokaler og fitness. Ydermere bæredygtighedscertificeres Akson efter den anerkendte DGNB-standard.

Illustration: AART Architects 

Fotos: Velkendt

Ny karrébebyggelse med fællesskab i højsædet skyder op i Gellerup

Nyhed: 02. maj 2024

141 boliger med attraktive fællesfaciliteter er på vej på toppen af Brabrand, hv…

Se nyhed

A. Enggaard fejrer 20 års jubilæum i Aarhus

Nyhed: 19. april 2024

Det er nu 20 år siden, at entreprenørvirksomheden A. Enggaard etablerede sig i A…

Se nyhed